Kend svindlen
Sådan ser svindlen ud
Svindlere skifter historie hele tiden, men tricket er næsten altid det samme: de får dig til at tro, at der er noget galt, og at det haster. Så beder de dig om at klikke, godkende eller overføre.
Den falske sms
Den mest almindelige form er en sms, der ligner en besked fra banken, et pakkefirma eller en myndighed. Den fortæller, at din konto er spærret, at en betaling er afvist, eller at du skal bekræfte dine oplysninger. Linket fører til en side, der ligner bankens login, men som sender alt, du skriver, videre til svindleren.
Den slags beskeder kaldes også smishing, fordi det er phishing over sms. Læg mærke til de tre ting på eksemplet: et afsendernavn, du kender, en frist, der skal stresse dig, og et link.
VIGTIGT: Din konto er midlertidigt spærret pga. mistænkelig aktivitet. Bekræft dine oplysninger inden 24 timer, ellers lukkes kontoen:
din-bank-sikkerhed.info/bekraeft
- 1Afsendernavnet beviser intet. Svindlere kan få en sms til at stå i samme tråd som ægte beskeder fra banken.
- 2Falsk hast. En frist på timer skal få dig til at handle, før du tænker dig om.
- 3Et link til at "bekræfte". Banken sender dig ikke et link, hvor du skal logge ind eller oplyse kortdata.
Den falske mail
Phishing-mails virker på samme måde. Se efter:
- En afsenderadresse, der næsten ligner den rigtige, men har et ekstra ord, et bindestreg-navn eller et fremmed domæne.
- En generel hilsen som "Kære kunde" i stedet for dit navn.
- Trusler om lukning, gebyrer eller inkasso, hvis du ikke reagerer hurtigt.
- Et link, hvor adressen ikke er bankens egen, når du holder fingeren eller musen over det uden at klikke.
- Vedhæftede filer, du ikke har bedt om.
Selv en mail uden stavefejl og med bankens logo kan være falsk. Det sikreste svar er det samme hver gang: luk mailen, og åbn bankens app eller hjemmeside selv.
Opkaldet fra "banken"
Telefonsvindel er blevet mere udbredt, fordi den virker. Nogen ringer og præsenterer sig som bankens sikkerhedsafdeling, MitID-support eller politiet. Nummeret i displayet kan se rigtigt ud, for det kan forfalskes.
Historien er typisk, at nogen er ved at stjæle dine penge, og at du skal hjælpe med at stoppe det. Så bliver du bedt om at godkende en "annullering" i MitID, læse en kode op, installere et program, så de kan "se med", eller flytte pengene til en "sikker konto".
Læg på, hvis nogen beder dig om at
- godkende noget i MitID-appen
- læse en kode op fra en sms eller app
- installere et program, så de kan styre din skærm
- flytte penge til en anden konto for en sikkerheds skyld
- udlevere dit kort til en budbringer
Ring derefter selv til banken på det nummer, du kender.
Andre kendte historier
"Hej mor, jeg har fået nyt nummer"
En sms fra et ukendt nummer, hvor afsenderen siger, at det er dit barn med en ny telefon. Lidt senere kommer en regning, der skal betales hurtigt. Ring til dit barn på det gamle nummer, før du gør noget.
Den forkerte overførsel
Nogen påstår, at de ved en fejl har overført penge til dig, og beder dig sende dem retur. Ofte er pengene aldrig kommet, eller de stammer selv fra svindel. Lad banken håndtere det.
Investering med garanteret gevinst
Annoncer og beskeder om kryptovaluta eller aktier, hvor en "rådgiver" lover høje afkast uden risiko. Høje afkast uden risiko findes ikke, og pengene kommer sjældent tilbage.
Køb og salg online
Sælger du noget, og vil køberen "betale" via et link, hvor du skal indtaste dine kortoplysninger for at modtage pengene, så er det svindel. Du skal aldrig oplyse kortdata for at få penge ind.